top of page

Minkfarmens skjulte smitte

Minkfarmens skjulte smitte
Afspil video

Om programmet

Tusindvis af danskere bliver i 2020 smittet med coronavirus, der kommer fra minkfarme. Nogle bliver alvorligt syge, og andre kan være døde. Fulgte minkavlere myndighedernes opfordringer? Virkede myndighedernes test-strategi efter hensigten?

 

”Vi lod os ikke teste, og det ved jeg, at der var rigtigt mange avlere, der heller ikke gjorde,” fortæller en avler i dokumentaren.
En anden siger: ”Vi ville jo ikke have corona. Så kunne vi bare have ladet os teste. Det gjorde vi ikke.”

Men smitten spreder sig og kommer ud af kontrol. Test-strategien er baseret på tillid. Men dokumentaren viser, at en række minkavlere var mere optaget af at mindske deres mulige tab, end at følge myndighedernes opfordring til at lade sig teste.

 

Samtidig erkender myndighederne, at deres test-strategi ikke fik stoppet smitten.
 

”Minkfarmens skjulte smitte” blev sendt på TV 2 d.16 juni 2022 og kan genses på TV 2 PLAY. 

bottom of page