top of page

Smertensbørn

Smertensborn
Afspil video

Om programmet

Vores børn mistrives som aldrig før. I dag har hvert 7. barn i Danmark fået en psykiatrisk diagnose, inden det fylder 18 år.

Hvad er det, der sker med vores børns mentale helbred? Det er i fokus i to nye dokumentar-programmer. Er det børnene selv, der er noget galt med? Eller er det de rammer, som vi placerer børnene i, der giver dem de psykiske vanskeligheder? Hvorfor eksploderer mistrivsel og psykiatriske diagnoser i disse år?

 

TV 2 har gennem et år fulgt hverdagen i en helt almindelig folkeskoleklasse. Gennem 6.A. på Høng Skole på Vestsjælland får vi et tankevækkende indblik i den dagligdag, som mange børn møder i folkeskolen i dag. En hverdag, der ofte er præget af larm, kaos, uforudsigelighed, afbrydelser og stress.

 

Vi ser 12-årige Jonas, der enten ligger og sover på gulvet i timerne eller reagerer udadvendt i konflikt med lærerne. I samme klasse ser vi 12-årige Xenia, der sidder helt stille, får ondt i hovedet og ofte bliver overset, når der uro.

”Omgivelserne har afgørende betydning for børnenes mentale helbred”, siger professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed. Han har i flere årtier forsket i børns trivsel, og har netop udgivet en ny rapport, der dokumenterer de mentale helbredsproblemer hos børn.


”Det er jo tit børn, der er dybt ulykkelige. De ved godt, den er helt galt. Forældrene kan måske heller ikke finde ud af, hvad der sker, og det kan bringe hele familien i en dybt ulykkelig situation. Det har nogle omkostninger på langt sigt som er alvorlige”, siger Bjørn Holstein.

”Smertensbørn” blev sendt på TV 2 og TV 2 PLAY, den 11. og 18. november.

bottom of page