Helt Sort sæson 6

Komiker Melvin Kakooza er aktuel i endnu en sæson af Helt Sort på TV2.

Melvin Kakooza undersøger vores forhold til tidsånden i endnu en sæson af Helt Sort på TV2.  

I en ny sæson af programserien Helt Sort tager Melvin Kakooza igen et humoristisk og nysgerrigt blik på danskerne og den danske kultur. Denne gang undersøger han, hvordan vi danskere navigerer i den evigt foranderlige tidsånd. 

Gennem seks programmer ser Melvin nærmere på de emner, der er med til at forme vores tid: Køn, klima, teknologi, spiritualitet, sundhed og kærlighed. For Danmark er under forandring, og det kan være svært at følge med. Også for Melvin! Vi skal gøre tingene anderledes og hele tiden se nye muligheder. Sige ja til det nye, nej til det gamle, og alt det vi troede, vi vidste, ved vi måske ikke længere.  

”Det er utroligt spændende at undersøge, hvordan vi som danskere tilpasser os alt det nye. Og man kan nemt føle sig ligt bagud på tidsånden, det kender jeg fra mit eget liv”, fortæller Melvin. ”Men det er netop det, jeg elsker ved Helt Sort. Jeg møder nogle fantastiske mennesker, der virkelig brænder for det, de laver– og de har givet mig mange aha-oplevelser undervejs".  

I hvert af sæsonens seks programmer møder Melvin forskellige danskere, der på hver sin måde repræsenterer tidsåndens komplekse facetter. Fra pensionisterne på Ipad-kursus, der kæmper med den nymodens teknologi og til en spirituel healer, der hævder, at kakao er nøglen til personlig udvikling. Og selvom det kan virke lidt "sort" for Melvin i starten, er hans nysgerrighed og humor altid med til at bygge bro mellem mennesker og deres historier.  

For Melvin er formålet nemlig ikke at finde de rigtige svar, men at starte de vigtige samtaler – og grine sammen undervejs. "Jeg håber, seerne får lyst til at grine og tænke lidt samtidig. Og hvis jeg kan hjælpe folk med at se på verden med lidt mere humor og åbenhed, så har vi vundet," siger han. 

Seerne kan som altid også glæde sig til at møde Melvins mor, Carolyne, når Melvin deler sine oplevelser med hende undervejs.  

”Det har været tankevækkende at dykke ned i tidsånden, og hvorfor vi gør, som vi gør. Vi har tit en fast ide om, hvordan andre mennesker er, men det så vigtigt at være åben og nysgerrig", siger Carolyne. "Jeg elsker at være med i Helt Sort, fordi jeg lærer noget nyt hver eneste gang. Det overrasker mig altid, hvor meget guld, der gemmer sig i vores lille land – det er simpelthen fantastisk”, griner hun. 

Helt Sort udkommer i 6 afsnit og har premiere onsdag 13. august kl. 20.00 på TV2 og TV2 Play. 

Video Block
Double-click here to add a video by URL or embed code. Learn more