
Herlufsholm -
hemmeligheder for livet
Vi går tæt på efterspillet omkring kostskolen Herlufsholm. En ny sag kommer for retten. Her skal både elever, lærere og ledelse forklare, hvad der foregår bag murene på kostskolen. Er kulturen forandret eller er alt som det altid har været?
For tre år siden afslørede vi i Herlufsholms hemmeligheder, at der foregår vold, krænkelser og mobning på kostskolen Herlufsholm. En gruppe tidligere elever fortalte om deres oplevelser på skolen, og en række sager blev blotlagt.
I tiden efter er der kommet endnu flere sager frem, og forløbet omkring skolens håndtering af en kulturforandring har været opsigtsvækkende. Skiftende ledelser, nye sager, og beretninger om trusler og frygt på skolen. Vi samler nu op på efterspillet omkring Herlufsholm i programmet ”Herlufsholm – Hemmeligheder for livet”.
Endnu en ny sag på Herlufsholm
Her følger vi blandt andet en ny sag fra Herlufsholm, der kommer for retten i efteråret 2024. Fem drenge står tiltalt for ulovlig tvang og vold på skolen. Både ofre, gerningsmænd, lærere og ledelse skal nu, under vidneansvar, forklare, hvad der er sket, og hvordan de ser på voldelige ritualer. Og retten skal beslutte om det, der er foregået på Herlufsholm, er strafbart.
Efter at have fulgt de nye sager på Herlufsholm, er flere eksperter i tvivl om der rent faktisk er noget forandret på Herlufsholm.
Er volden stoppet på Herlufsholm? Hvordan håndterer ledelsen de nye sager og hvad sker der hvis man fortæller nogen om hvad der foregår på skolen?
Se Herlufsholm - Hemmeligheder for livet på TV 2 og TV 2 PLAY fra den 8. maj 2025.