Politiet erkender selv, at forbrydere går fri

Flere politifolk stiller sig frem i ny TV 2 dokumentar og fortæller, hvordan efterforskningen af kriminalitet i årevis har lidt under politiske prioriteringer. Forbrydere går fri, advarer betjentene.

Simple politisager som opklaring af indbrud, voldssager og økonomisk kriminalitet ligger i årevis uden afgørelser, fordi sagerne ikke bliver efterforsket. I stedet bruger politiet massive ressourcer på at patruljere ved den danske grænse, ved fodboldkampe og ved ambassader og synagoger.

Det erkender politifolk og politichefer i en ny TV 2 dokumentar.

”Forbryderne går fri. Kort og godt,” siger Heino Kegel, formand for Politiforbundet. Han bakkes op af en række politifolk. Særligt efterforskningen af kriminalitet har siden 2014 været nedprioriteret. Samtidig er sagsbunkerne og efterforskningstiderne eksploderet hos dansk politi.

TV 2 dokumentaren ’Hvor er Politiet?’ viser flere konkrete eksempler på forbrydelser, som ligger i årevis uden politiet gør noget. Det er den tredje dokumentar i rækken af programmer, der sætter fokus på politiets manglende ressourcer til at behandle almindelige og simple politisager som indbrud og tyveri.

”Vi har en dialog med borgerne og siger, vi er i gang med deres sager, og den kører. Men det gør den ikke. Den ligger inde på en hylde,” erkender Jeppe Fjeldsted, der er fællestillidsrepræsentant i efterforskningen i Københavns Politi.

Sagsbehandlingstiden for sager om økonomisk kriminalitet var 121,5 dage i gennemsnit i 2015. Nu tager det i gennemsnit politiet 290,1 dage at efterforske sager om økonomisk kriminalitet. Det viser et udtræk som Rigspolitiet har lavet i politiets sagsstyringssystem POLSAS for TV2 i august 2023. Efterforskningstiden for personfarlig kriminalitet er mere end 50 procent højere i dag, end hvad den var i 2014.

”Jo længere tid en sag ligger, før man kigger på den, jo mindre er sandsynligheden for, at den bliver opklaret,” konstaterer Jeppe Fjeldsted.

Grænsekontrol og terrorbevogtning dræner politiet

Siden januar 2016 har Folketinget sendt politiet ned til grænsen. Alene sidste år kostede det politiet omkring 300 årsværk. Nogle af betjentene er taget fra efterforskningsafdelinger rundt omkring i landet. Fysisk bevogtning af potentielle terrormål fylder også mere for politiet.

”Vi har fået et politi, der er helt styret af, hvad politikerne ønsker fremfor, hvad der er bedst for borgerne. Politiet kan ikke være to steder på én gang,” siger politiforsker Adam Diderichsen fra SDU.

Henlæggelser og sagsophobning

Justitsminister Peter Hummelgaard erkender, at udviklingen for efterforskningen er uacceptabel.

”De regeringer, som jeg har været en del af, har tilført ressourcer til politiet. Bla. til efterforskningen,” siger han.

I 2014 havde politiet 25.333 verserende straffesagsanmeldelser uden sigtelse, viser tallene som Rigspolitiet har trukket for TV 2. Tallet steg til 99.253 i 2021. Politiet har nu nedbragt det tal til 71.248 i maj 2023. Politifolkene fortæller i ’Hvor er Politiet?’, at man bl.a. nedbringer antallet af sager ved at henlægge anmeldelser uden egentlig efterforskning.