BLIV PRAKTIKANT HOS KOMPAGNIET
Nu har du mulighed for at få et unikt indblik i tilblivelsen af tv-programmer til TV 2 og TV 2 Play.
Er du initiativrig, kreativ og nysgerrig, er det lige netop DIG, vi søger, som Kompagniets praktikant i FORÅRET 2025.
Du bliver en del af et travlt hus med ca. 40 medarbejdere, der har mange bolde i luften – og dét giver rig mulighed for at afprøve dine kompetencer.
Bredt ud på Kompagniets tre redaktioner – graver-, fakta- og reportage-redaktionen – udkommer vi med en bred vifte af programtyper såsom BØRN PÅ DRUK, I HÆLENE PÅ EN SVINDLER, BALLADEN OM KOLONIHAVEN, HELT SORT samt historieprogrammer med PETER INGEMANN som vært.
Din primære opgave bliver at hjælpe vores tilrettelæggere med produktionen af de programmer, der er på tegnebrættet. I den forbindelse bliver du inddraget i flere dele af en tv-produktion – fra idéudvikling og research til forredigering og planlægning af optagelser.
Du vil blive kastet ud i en masse selvstændige opgaver og samtidig blive mødt af kompetent sparring fra vores erfarne og dygtige medarbejderhold af tilrettelæggere, produktionsledere, klippere og fotografer.
VI FORVENTER
… at du kan arbejde selvstændigt og struktureret
… at du er fleksibel og nyder forskelligartede udfordringer
… at du er dygtig til at formidle – både skriftligt og mundtligt
… at du er initiativrig og har et godt humør
PRAKTIKPERIODEN
starter i februar 2025. Du vil have en 37-timers arbejdsuge med hensyntagen til din uddannelses tidsramme for praktikken.
Der er mulighed for løn, hvis du ikke modtager SU, og vi betaler desuden udgifterne i forbindelse med arbejdsopgaverne. Du vil få stillet en computer til rådighed – og så er der gratis (og VIRKELIG lækker) frokostordning!
ARBEJDSPLADSEN
er hos Kompagniet, Frederiksgade 77, 2. sal, 8000 Aarhus C, hvor vi holder til i hyggelige omgivelser i hjertet af Aarhus.
ANSØGNINGSFRIST
er mandag d. 21. oktober. Alt, du skal gøre, er at sende en mail til produktionsleder, Christina Kjærgaard, på christina@kompagniet.dk med emnefeltet ”Navn, Praktikant, Kompagniet”, hvori du har vedhæftet dit CV og en ansøgning.