Ritas valg

Rita og Aage har hver især været alene i flere år da de finder hinanden på et datingsite for en halv snes år siden. De flytter sammen. Og en dag frier Aage til Rita.” Jeg er så bange for at miste dig”, smiler Aage. Rita siger ja, men inden brylluppet får Aage diagnosen Alzheimers. Rita stilles nu over for det umulige valg at forlade det relativt nye forhold - eller blive hos den mand, hun er forelsket i.

Rita vælger livet med Aage og troen på, at kærligheden kan overleve alt. Men ingen – heller ikke Rita - kan på forhånd sætte sig ind i, hvordan det er langsomt at miste den, man elsker.