Stammer på frierfødder

Det at flytte hjemmefra er noget, som vi alle har stået i. Det er en milepæl for alle unge mennesker. Men for Peter Nielsen er det bare så meget mere. For Peter har et massivt talehandikap, han har døjet med hele livet, og det har gjort, at han trods sine 27 år, stadig bor hjemme. Det har næsten stået som en uopnåelig drøm for ham, fordi hans talehandicap har fyldt så meget og tynget ham så voldsomt. Men nu gør han det.

”Jeg håber, det kommer til at gå godt, men det er stadig med blandede følelser i kroppen”, fortæller Peter Nielsen.

TV 2 har i to programmer fulgt Peter Nielsen fra Mors, der stammer så voldsomt, at det tog ham 14 sekunder at sige titlen på det første program ”Jeg er stammer”. I programmet fulgte vi Peter på et stammekursus, hvor han fik lært nogle helt særlige teknikker, der gjorde, at han pludselig kunne tale uden at stamme. Men træerne voksede ikke ind i himlen, hvilket man så i programmet året efter ”Jeg stammer stadig”.

Nu er Peter blevet 27 år, og han har taget den store beslutning at flytte hjemmefra. Men der er også sket noget helt andet i Peters liv: han har fundet sit livs store kærlighed.

”Jeg troede ikke, at der var nogen pige til mig ude i verden, fordi jeg har været så hæmmet af min stammen”, fortæller en glad Peter Nielsen.

Nu er spørgsmålet, om kærligheden kan holde, eller om Peter igen skal lide nederlag på grund af sin stammen?

”Stammer på frierfødder” blev sendt på TV 2 d.13 oktober 2022 og kan genses på TV 2 PLAY.